Postboks 187
Gl. Skivevej 73
8800 Viborg

Tlf. 87 27 01 03
Fax 87 27 01 09
E-mail: sekretariat@erhvervsservice.org
 
 
 

  Formål

Medlemsfordele

Vedtægter

Udvalg / Temagrupper

Forsikringsaftaler

Lønadminstration

Privat rådgiverNet

Nyheder

Personale

Kontigent

Links

Kontakt os

Bliv medlem


 
VEDTÆGTER


§1    Navn og hjemsted

§2    Formål 

§3    Medlemmer

§4    Indmeldelse

§5    Udmeldelse
§6    Suspension og eksklusion

§7    Generalforsamling

§8    Møde- og stemmere

§9    Afstemningsregler

§10  Bestyrelse
§11  Tegningshæftelse

§12  Indmeldelsesgebyr

§13  Kontigent

§14  Regnskab

§15  Opløsning





§1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Foreningen af ErhvervsServiceLeverandører - ESL. Foreningens hjemsted er den til enhver tid værende formands forretningsadresse eller foreningens sekretariat. Foreningen er stiftet 9. marts 2000. Information om foreningens forhold findes på internetadressen: www.erhvervsservice.org.




§2 Formål


Foreningens formål er at samle erhvervsservice-leverandører i en forening til varetagelse af fælles interesser til gavn for den enkelte erhvervsserviceleverandør og disses kundevirksomheder, gennem udvikling af standardiserede, kvalitetsbetonede og effektive erhvervsserviceydelser. Hvor det er relevant, er det foreningens opgave at søge indflydelse på lovgivning, der vedrører erhvervsserviceleverandører og udbrede kendskabet til erhvervsservice i bred forstand.

Formålet søges nået ved at:

a. Fremme et kollegialt forhold mellem medlemmerne og herigennem styrke sammenholdet inden for
    foreningen.

b. Påvirke uddannelse og videreuddannelse

c. Udvikle og standardisere erhvervsserviceydelser.

d. Afholde medlemsmøder til belysning og drøftelse af tekniske, kommercielle og andre emner af
    interesse for medlemmerne eller grupper af disse.

e. Stå for fælles markedsføring.

f. Fremme indgåelsen af fordelagtige fællesaftaler.




§3 Medlemmer

Som A-medlem kan optages erhvervsserviceleverandører, der er godkendt af bestyrelsen og som udgangspunkt har en ren straffeattest.

Som B-medlem kan optages personer, der udfører erhvervsservice i h.t. foreningens etiske regler og ansatte hos erhvervsserviceleverandører.

Som C-medlem uden stemmeret kan optages medlemmer efter bestyrelsens godkendelse.

A-medlemmer er eneberettiget til i tilknytning til eget firmanavn at tilføje ” - medlem af Foreningen af ErhvervsServiceLeverandører”.




§4 Indmeldelse

Ved anmodning om optagelse i foreningen træffer bestyrelsen afgørelse om, hvorvidt optagelsesbetingelserne er opfyldt. Bestyrelsen kan nægte optagelse af virksomheder, som ved deres handlemåde har skadet branchens eller foreningens interesser.

I tvivlstilfælde optages spørgsmålet på den førstkommende ordinære generalforsamling, hvor sagen afgøres ved almindelig stemmeflerhed.

Alle medlemmer skal inden indmeldelse underskrive foreningens etiske regler og tiltræde foreningens vedtægter.




§5 Udmeldelse


Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til bestyrelsesformanden ved anbefalet brev med mindst 3 måneders varsel til en betalingstermin. I særlige tilfælde kan bestyrelsen tillade andre terminer.

Ved udmeldelse bortfalder alle rettigheder i og ethvert krav på foreningen herunder retten til anvendelse af tilføjelse til firmanavn ”- medlem af Foreningen af ErhvervsServiceLeverandører”.




§6 og eksklusion

Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, såfremt:

Ved udmeldelse bortfalder alle rettigheder i og ethvert krav på foreningen herunder retten til anvendelse af tilføjelse til firmanavn ”- medlem af Foreningen af ErhvervsServiceLeverandører”.

a. Betingelserne for at være medlem af foreningen ikke længere er til stede eller

b. Medlemmet standser sine betalinger, træder i likvidation, kommer under konkurs eller på anden måde
    mister rådigheden over sit bo eller

c. Medlemmet ikke overholder foreningens vedtægter, foreningens etiske regler eller de på en
    generalforsamling vedtægtsmæssigt vedtagne beslutninger eller på anden måde optræder ukollegialt
    eller til skade for medlemmernes interesser eller

d. Medlemmet har skyld eller kontingentrestance til foreningen og ikke har indfriet denne gæld efter
    påkrav ved anbefalet brev

Eksklusion behandles af bestyrelsen på det førstkommende bestyrelsesmøde. Eksklusion af et medlem kan kun ske, såfremt hele bestyrelsen er tilstede og stemmer herfor. Med eksklusion bortfalder alle rettigheder i og ethvert krav på foreningen.




§7 Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Foreningen afholder en årlig generalforsamling og kan afholde ekstraordinære generalforsamlinger.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden 30.september. Bestyrelsen træffer beslutning om stedet for afholdelse af generalforsamling med behørig hensynstagen til geografiske afstande.

Generalforsamlingen skal indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden med regnskab, navnene på afgående bestyrelsesmedlemmer samt ordlyden af eventuelle forslag.

Forslag fra medlemmerne skal - for at blive optaget på dagsordenen - sendes til bestyrelsen i anbefalet brev og være denne i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:

Eksklusion behandles af bestyrelsen på det førstkommende bestyrelsesmøde. Eksklusion af et medlem kan kun ske, såfremt hele bestyrelsen er tilstede og stemmer herfor. Med eksklusion bortfalder alle rettigheder i og ethvert krav på foreningen.

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning og generalforsamlingens godkendelse af samme

3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til generalforsamlingens godkendelse

4. Fremlæggelse af budget samt beslutning om fastlæggelse af medlemskontingent og
    indmeldelsesgebyr.

5. Valg af formand

6. Valg af bestyrelse i henhold til §10.

7. Valg af bestyrelsessuppleanter.

8. Valg af revisor (valgt for 1 år)

9. Indkomne forslag.

10. Eventuelt.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt indsender begæring herom, ledsaget af en redegørelse for de forslag, der ønskes behandlet samt forslag til dagsorden.

Den ekstraordinære generalforsamling, der indvarsles og afvikles på samme måde som den ordinære generalforsamling, afholdes senest 2 måneder efter at bestyrelsen har modtaget begæring herom.

Ved generalforsamlinger vælges en dirigent uden for bestyrelsen til at lede forhandlingerne. Over forhandlingerne på generalforsamlingen føres en protokol, der underskrives af dirigenten.




§8 Møde- og stemmeret

Adgang til generalforsamlingen har alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance.

Stemmeret kan kun udøves af én mødeberettiget fra hvert af A og B-medlemmerne.




§9 Afstemningsregler

Alle beslutninger på generalforsamlinger sker ved almindelig stemmeflerhed, jvf. dog §6 og vedtægtsændringer

Til vedtagelse af en vedtægtsændring kræves, at mindst halvdelen af de stemmeberettigede er repræsenterede, og at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Såfremt en vedtægtsændring vedtages med fornøden majoritet, uden at halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer har været repræsenteret, indkaldes til en ny generalforsamling, som da kan vedtage vedtægtsændringen med den foreskrevne majoritet, uanset antallet af repræsenterede medlemmer.

Ved afstemninger har hvert A-medlem og B-medlem én stemme. Et medlem kan lade sig repræsentere ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Dog max. 2 fuldmagter til hvert medlem.

Afstemningerne på generalforsamlingen foretages ved håndsoprækning af de stemmeberettigede. Skriftlig og hemmelig afstemning kan dog kræves, såfremt det ønskes af bestyrelsen eller mindst 1 medlem endvidere tilkommer det dirigenten at forlange skriftlig og/eller hemmelig afstemning.




§10 Bestyrelse

Foreningens bestyrelse består af formanden og 6 medlemmer, hvoraf 3 er valgt øst for Storebælt medens 3 er valgt vest for Storebælt. I lige år foretager generalforsamlingen valg af formand samt af 1 medlem øst for Storebælt og 1 medlem vest for Storebælt. I ulige år foretager generalforsamlingen valg af 2 medlemmer øst for Storebælt og 2 medlemmer vest for Storebælt.

Bestyrelsen er valgt for 2 år ad gangen. Valgperioden er 1.oktober – 30. september. Formanden vælges for en 2-årig periode.

Herudover vælger generalforsamlingen årligt 2 suppleanter, hvoraf 1 vælges øst for Storebælt, og 1 vest for Storebælt. Suppleanterne indtræder ved afgang i bestyrelsen efter geografisk suppleringsbehov og indtræder i det afgåede medlems resterende valgperiode. Suppleanterne har ret til at deltage i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

Valg til bestyrelsen er personligt.

Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv på det første møde efter generalforsamlingen med minimum 1 næstformand og kasserer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.

Bestyrelsen kan til varetagelse af den daglige drift ansætte fornødent personale og afholde de efter bestyrelsens eget skøn nødvendige udgifter til administration, reparation og vedligeholdelse.

Bestyrelsen har overfor generalforsamlingen ansvar for regnskabsførelsen og opstiller årsregnskab og budget til generalforsamlingens godkendelse. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører forhandlingsprotokol, der underskrives af samtlige de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Anlægsvirksomhed, der overstiger det vedtagne budget, skal forelægges og godkendes af generalforsamlingen.

Bestyrelsen holder møde, så ofte 2 af bestyrelsesmedlemmerne eller formanden træffer beslutning herom. Alle afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. I det tilfælde stemmerne måtte stå lige, er formandens stemme – og ved hans fravær den fungerende formands – stemme udslagsgivende.”




§11 Tegningshæftelse


Foreningen tegnes af formanden i forening med ét bestyrelsesmedlem eller af 4 bestyrelsesmedlemmer i forening.

Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog hele bestyrelsens underskrift.

Bestyrelsen kan meddele prokura.

Herefter foretages alle valg til bestyrelse for 2-årige perioder.

Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.




§12 Indmeldelsesgebyr

Det kan besluttes at fastsætte et indmeldelsesgebyr, som opkræves inden optagelsen. Størrelsen af indmeldelses-gebyret vedtages på den ordinære generalforsamling.




§13 Kontingent

Det årlige kontingent for med­lemmerne fastsættes på den ordinære generalforsamling.

Kontingentopkrævning sker via e-mail adresse. Bestyrelsen bemyndiges til at opkræve særlige ekspeditionsgebyrer til de medlemmer, som ikke har en aktiv e-mail adresse.

Ved for sen indbetaling af kontingent kan bestyrelsen opkræve en rente svarende til rentelovens almindelige bestemmelser om morarenter.




§14 Regnskab

Foreningens regnskabsår løber fra 1. juli til den 30. juni. Foreningens første regnskabsperiode 1. januar 2000 til 30. juni 2001 udgør dog et samlet regnskabsår.

Foreningens midler må kun anvendes til de af bestyrelsen under ansvar over for generalforsamlingen vedtagne formål.

Regnskabet revideres af den generalforsamlingsvalgte revisor.




§15 Opløsning

Vedtagelse af foreningens opløsning kan kun ske på en generalforsamling, hvor mindst halvdelen af samtlige stemmeberettigede medlemmer er til stede, og vedtagelsen sker med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Såfremt opløsning af foreningen vedtages med fornøden majoritet, uden at halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer har været repræsenteret, indkaldes til en ny generalforsamling, som da kan vedtage opløsningen med den foreskrevne majoritet (2/3), uanset antallet af repræsenterede medlemmer.

Samtidig tages beslutning om anvendelsen af foreningens formue.

Opløsningen gennemføres og administreres af et likvidationsudvalg på 3 medlemmer, valgt af den generalforsamling, på hvilken det besluttes at opløse selskabet.

Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 22. november 2001.

Bestyrelsen